Gruppetur til Thorup Hede Spejdercenter
Nu skal vi alle familie, mini, junior og tropsspejdere i Jørgen Skytte gruppe på vores årlige gruppetur.
Vi tager til Thorup Hede Spejdercenter ved Dronninglund, hvor temaet er ”Spejder Samarbejde”, hvor spejderne skal ud på løb og lave en masse aktiviteter om temaet og en masse andet.
Mini, junior og troppen tager afsted fredag den 24. april kl.18.00 og familiespejderne kommer lørdag den 25.april inden kl.9.00.
Om søndagen afholder vi Sct.Georgsdag som afslutning på turen.Kl.11.00 er der skuespil om sagnet med Sct.Georg og dragen og der efter aflægger vi spejderløftet. Vi spiser der efter frokost og slutter af ved flagstangen ca. kl. 13.00.
Turen koster 300,- kr. per familie, der skal betales ved tilmeldingen senest fredag den 10.april.
Pakkeliste:
Sovepose, lagen,
regntøj, varm jakke, evt. overtræksbukser eller flyverdragt, varme
gummistøvler/vandrestøvler, alm. sko, hjemmesko, toilettaske, håndklæde, to sæt
tøj, fire par strømper, tre sæt undertøj, nattøj, lille sovedyr, lommelygte,
uniform og tørklæde. Husk at dem der har udfordringer med at holde sig tør, at
pakke ekstra sovepose og ekstra tøj. Max. 20 kr. slik.
Hvis der er spørgsmål til turen eller andet, så ring endelig til os. Hvis der er nogle spejdere vi skal tage særlige hensyn til med f.eks. madallergi, problemer med at holde sig tør om natten eller lign. skal I give besked til Svend Luther.
Kontakttelefon: Svend Luther 27 57 09 21.Thorup Hedes adresse er Thorup Hedevej 20,9330 Dronninglund
Vi håber, at alle kan deltage lige fra familiespejdere til tropsspejdere.
Spejderhilsen
Alle ledere i Jørgen Skytte gruppe